Det er med stolthed, jeg som den 13. formand for frøavlerne får mulighed for at tænke tilbage på, hvad der er sket gennem tiden, og hvorfor udviklingen er gået bedre i Danmark end i andre lande, hvilket ikke er tilfældigt. Der var en grund til, at Frøavlere 5. januar 1918 stiftede De samvirkende danske Frøavlerforeninger. Man skulle værne sig mod snyd, svindel og udnyttelse, såsom sand og jord i frøet, der måske slet ikke kunne spire. Det var især det importerede frø, der skabte problemer, hvilket også skabte interessen for egen dyrkning. Skubbet kom i 1913, da Landbrugsministeren besluttede at nedsætte et Udvalg vedrørende Frøavl og Frøhandel. Det krævede, at man samlede sig, som frøhandlerne gjorde det i 1915, men en lille krig udsatte frøavlernes samling tre år.

Nu 100 år senere kan det konstateres, at foreningen ikke kan findes stærkere andre steder i verden, og vores formål og dagsorden har tilpasset sig med udviklingen, vi har været med til at skabe. Medlemstallet har været konstant i mange år i modsætning til alle andres, og det viser, danske frøavleres interesse for fællesskabet, og det er jeg stolt af at være formand for.

Det vil vi illustrere i jubilæumstidsskriftet ved at lade forskellige personer fra frøbranchen fortælle deres version af frøavlerlivet og udviklingen gennem deres del af tiden. Derved illustrerer man bedst hvilken mangfoldighed, der har gjort den danske frøbranche stærk til alles fordel.

 

Enhver frøavler er stolt af at kalde sig frøavler!


 

Thor Gunnar Kofoed.