Danmark har de senere år taget markedsandele. Vores konkurrenceevne var stærk, og intet så for et år siden ud til at kunne true os.

Det var selvom vi blev afregnet med pæne høje priser. Priser, der har ført, til at afgrødernes top ti for DB nu alene består af frøafgrøder.

Frøarealet er steget i Danmark. Frøfirmaerne har ventelister af landmænd, der vil dyrke frø. Vores firmaer holder styr på, at udlægsplanerne er i balance med salget.

Samtidig ser vi, at næsten alle andre lande i EU også øger deres frøareal. De fleste lande med 5-7 procent, men udviklingen i Polen er bekymrende. De er på få år gået fra næsten ingen frøproduktion til op mod en produktion på 30.000 ha. - Hov, det havde ingen set komme.

I alle lande siger frøavlerne, at kornprisen er for lav. Derfor vælger de frøavl.

Der er startet nye små frøfirmaer i andre lande, der tilbyder minimumspris eller lokker uerfarne landmænd til at dyrke frø med tilbud om fast pris.

Hvis alt dette skal gå godt, kræver det, at markedet i EU skal vokse betydeligt, hvilket det måske også gør efter CAP2020s nye greening program, hvis det vedtages som foreslået.

Jeg kan ikke udelukke, at det hele går godt, men jeg tvivler. Så salgsfolkene i vores frøfirmaer bliver rigtig hårdt presset i de kommende år, hvilket kan resultere i pres på priserne.

Som frøavler i Danmark er jeg glad for vores prissystem, hvor vi trods alt afregnes med det, som markedet kan bære. I andre lande er frøavlere blevet garanteret noget højere priser end vores og de risikerer, at frøfirmaet går konkurs, så de slet ikke får nogen penge. Alligevel presser det vores priser.

Der kommer et skvulp, som vi skal igennem, og jeg tvivler ikke på, at den danske frøbranche står stærkest til at komme gennem skvulpet.

 

Thor Gunnar Kofoed